Finansiering af dit studie i Danmark

Det danske videregående uddannelsessystem

Danmark deler sine videregående uddannelser op i to hovedtyper af institutioner. Forskningsuniversiteter underviser i en bred vifte af fag, fra litteratur til kemi, mens professionshøjskolerne uddanner dig til et bestemt erhverv. Ved siden af disse finder du erhvervsakademierne og en række kunstneriske og specialiserede institutioner. De fleste af dem hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, mens mange af de kunstneriske uddannelser hører under Kulturministeriet.

Der er otte forskningsuniversiteter i Danmark, hvoraf fem er fulde universiteter. Professionsrettede uddannelser udbydes på professionshøjskolerne og på erhvervsakademierne. Vil du læse kunst, kan du også se på de specialiserede institutioner under Kulturministeriet, blandt dem Den Danske Scenekunstskole, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademi samt arkitekt- og designskolerne. Danmark tager læring alvorligt og tilbyder også en bred vifte af videre- og efteruddannelse for voksne, rettet mod ældre studerende, der allerede har livs- og arbejdserfaring.

Systemet følger Bologna-processen på tværs af tre cyklusser:

• Bachelor (første cyklus): typisk 3 år, 180 ECTS på universitetet.
• Kandidat (anden cyklus): typisk 2 år, 120 ECTS.
• Ph.d. (tredje cyklus): typisk 3 år efter en kandidatgrad.

Grader, du kan opnå

Gennem et universitet eller en professionshøjskole kan du opnå en universitetsbachelorgrad, en professionsbachelorgrad, en erhvervsakademigrad (AP) og postgraduate grader som en ph.d. En professionsbachelorgrad løber typisk op på 180 til 240 ECTS og indeholder et praktikforløb. En erhvervsakademigrad er en kort, toårig, praksisorienteret uddannelse på omkring 120 ECTS (nogle gange 90 til 150) med et praktikforløb, der udbydes på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Fra en erhvervsakademigrad kan du bygge videre på en professionsbachelorgrad via en overbygning.

De mest almindelige studieområder er undervisning, ingeniørvidenskab, sygepleje, journalistik, musik, arkitektur og business. Danmark er særlig stærk inden for ingeniørvidenskab, datalogi, kunstig intelligens og cybersikkerhed, bæredygtighed og vedvarende energi, life science og bioteknologi, business og logistik samt design og arkitektur.

Universiteterne og deres finansiering

Offentlige universiteter udgør hovedparten af de danske institutioner og modtager direkte statstilskud. Der findes ingen offentlig finansieringsordning for private universiteter. Systemet består af statslige og selvejende institutioner (universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler), der modtager direkte statstilskud, og kun få private uddannelser, der er godkendt af Danmarks Akkrediteringsinstitution, kører på et brugerbetalt grundlag. Den danske regering planlægger at hæve universiteternes basisbevilling med 3,8 mia. kr. (cirka 509 mio. euro) over sin strategiperiode for at mindske deres afhængighed af ekstern finansiering.

For at give dig en fornemmelse af, hvor de danske universiteter står internationalt, lå Københavns Universitet nr. 101 i QS World 2026, nr. 90 i THE World 2026 og nr. 35 i ARWU 2025. Aarhus Universitet lå nr. 131 (QS 2026) og nr. 101 (THE 2026), og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) lå nr. 107 (QS 2026) og nr. 121 (THE 2026).

Nyligt tilføjet finansiering til dine studier i Danmark

Se mere

Hvad dit studie koster

Studieafgifter

Er du fra EU, EØS eller Schweiz, er det gratis at studere på et offentligt universitet i Danmark. Du får også din uddannelse betalt, hvis du er på et udvekslingsprogram eller har en permanent opholdstilladelse. Studerende har gratis adgang til biblioteker og internet.

Er du fra et land uden for EU eller EØS, betaler du typisk mellem 6.000 og 16.000 euro om året, eller 45.000 til 120.000 kr. Den præcise afgift afhænger i høj grad af uddannelsen, så tjek altid med den konkrete institution. Et par eksempler for 2026/2027:

• IT-Universitetet i København (bachelor): 8.250 euro pr. semester (cirka 61.650 kr.), hvor hele bacheloren løber op på cirka 49.500 euro.
• Det Kongelige Akademi (arkitektur og design): 9.000 euro pr. semester.
• Københavns Universitet: cirka 18.000 euro om året.
• Aarhus Universitet: cirka 16.600 euro om året, med satser fra 8.000 til 17.300 euro afhængigt af uddannelsen.
• Syddansk Universitet (SDU): fra september 2026 cirka 10.800 euro om året for humaniora og cirka 15.000 euro om året for business og samfundsvidenskab, med IT-kandidatuddannelser op til 17.300 euro om året.

Leveomkostninger

De månedlige leveomkostninger for en studerende løber op på omkring 6.000 til 10.000 kr. (cirka 800 til 1.340 euro) til husleje, mad og transport, hvor København og Aarhus er de dyreste byer.

Danmark har ingen tradition for boliger på campus, så du må selv finde et sted at bo, som regel på et kollegium væk fra campus. Et værelse på et kollegium koster omkring 2.000 til 4.500 kr. om måneden (cirka 270 til 605 euro), og et privat værelse omkring 3.000 til 6.500 kr. om måneden (cirka 400 til 870 euro). Depositummet er som regel tre måneders husleje.

Har du brug for et studievisum, skal du dokumentere, at du råder over mindst 7.426 kr. om måneden (cirka 993 euro), op til maksimalt 89.112 kr.

Finansiering til et semester eller år i udlandet

Se mere

Finansiering af dit studie

Offentlig støtte: SU-systemet

Den offentlige støtte til studerende i Danmark er fremragende. Den vigtigste statslige ordning er Statens Uddannelsesstøtte (SU). Den administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Styrelsen behandler ansøgninger, kommunikerer med institutionerne, udbetaler tilskud og lån og fastlægger budgetter. Ministeriet står for den overordnede planlægning og budgettering og er ansvarligt for eventuelle ændringer af systemet. Fra 1. maj 2026 overføres udbetalingen af SU og SVU til ATP Livslang Pension.

SU'en er primært til dine leveomkostninger. Enhver studerende på en videregående uddannelse får et månedligt tilskud i uddannelsens længde plus et ekstra år. Tilskuddet er en månedlig sats på 7.426 kr. før skat (cirka 993 euro), hvis du ikke bor hos dine forældre, og en grundsats på 1.154 kr. om måneden før skat (cirka 155 euro), hvis du gør, med et muligt indkomstafhængigt tillæg fra dine forældre. Tilskuddet skal ikke betales tilbage. Omkring halvdelen af de studerende, der er berettigede til støtte, tager også lånet.

SU'en bruger et klippekortsystem: du har i alt 70 månedlige klip (SU-klip) at bruge på tværs af videregående uddannelse, svarende til cirka seks år. Det giver dig spillerum ud over den sædvanlige studietid. Det maksimale antal klip er 70, struktureret til at dække den tid, der normalt skal til at gennemføre en uddannelse, med et ekstra år oven i den normerede uddannelse.

Der er en indkomstgrænse (fribeløb) for, hvad du må tjene, mens du får SU. Det laveste månedlige fribeløb for studerende på videregående uddannelser i 2026 er 20.749 kr. før skat (cirka 2.781 euro), efter arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), for de måneder, hvor du modtager SU. Fribeløbet opgøres på årsbasis fra januar til december: i enkelte måneder må du tjene mere, så længe det samlede årlige beløb ikke overskrides. I de måneder, hvor du ikke får SU, må du tjene ubegrænset. Overskrider du fribeløbet, skal du betale en del af dit SU-tilskud og eventuelt dit SU-lån tilbage.

SU-lånet og andre lån

Oven i tilskuddet kan du tage SU-lånet (SU-lån) på op til 3.799 kr. om måneden (cirka 509 euro) på fordelagtige vilkår. Studerende, der er forsørgere, altså studerende med et barn, kan tage et ekstra lån oven i dette, så det samlede maksimum bliver 5.699 kr. om måneden (cirka 764 euro). Selv om du er på et universitet, der er gratis, kan du stadig få brug for at låne for at dække leveomkostninger, bøger og materialer. SU-lånet har en fast rente på 4 % om året under dit studie, der lægges til gælden hvert år. Efter du er færdig, er renten Nationalbankens diskonto plus 1 %, hvilket gav 3,10 % den 1. oktober 2026. Statsgaranterede studielån havde en rente på 2,75 % om året for anden halvdel af 2026 (og 2,50 % for første halvdel af 2026).

Har du brug for flere penge og har brugt dit SU-tilskud op, kan du søge om et slutlån. Det er almindeligt at bruge dette i dit sidste år, i maksimalt 12 eller 24 måneder. Bliver du syg eller får et barn, kan du søge om et højere månedligt lån. Kvalificerer du dig ikke til statslig støtte, er internationale studielån og lån fra private institutioner bredt tilgængelige i Danmark.

Hvem kan få SU

Danske statsborgere er automatisk berettigede til SU, så snart de bliver optaget på en godkendt uddannelse. Udenlandske studerende kan som regel ikke bruge SU, medmindre de opnår „ligestilling”:

• EU- og EØS-borgere kvalificerer sig som regel til ligestilling via arbejdstagerstatus, typisk mindst 10 til 12 timers lønnet arbejde om ugen. Beskæftigelsen skal være reel og faktisk og skal fortsætte under dit studie.
• EU-borgere med varig opholdsret kan søge om ligestilling efter mindst fem års sammenhængende ophold i Danmark.
• Borgere uden for EU står over for strengere krav og har ofte brug for langvarigt ophold eller en dansk ægtefælle.

Der gælder begrænsninger på alder, statsborgerskab og indkomst for både tilskud og lån. EU-studerende, der opnår ligestilling, modtager den samme støtte som danske studerende, i tråd med EU's regler om finansiering af videregående uddannelse.

SU-reformen fra 2027

Folketinget vedtog en SU-reform den 4. juni 2024. De nye regler træder i kraft den 1. januar 2027 og gælder for studerende, der begynder på en ny videregående uddannelse den 1. juli 2025 eller senere (inklusive en kandidatuddannelse efter en bachelor). Den vigtigste ændring er en nedskæring af støtteperioden fra 70 til 58 måneder for disse studerende.

SVU-ordningen for voksne

Ved siden af SU findes SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte), økonomisk støtte til voksne i videreuddannelse. Den administreres af den samme styrelse.

Legater

Skal du betale afgifter, tilbyder Danmark en række legater:

• Danish Government Scholarships: for studerende uden for EU/EØS, med delvis eller fuld dækning af studieafgift og delvis finansiering af leveomkostninger, tildelt gennem de deltagende institutioner. Under kulturaftalerne er de særligt rettet mod talentfulde udvekslingsstuderende fra hele Europa samt Kina, Rusland, Japan, Israel og Egypten, og nogle omfatter både længerevarende forløb og sommersprogkurser. Vil du vide, hvordan hvert universitet eller hver professionshøjskole håndterer statslige legater, så kontakt institutionen direkte.
• Nordplus: delvis finansiering af udveksling mellem de nordiske og baltiske lande på alle uddannelsesniveauer. Du søger gennem din egen uddannelsesinstitution, som fastsætter sin egen frist; institutionerne søger Nordplus i starten af februar (2. februar 2026, næste runde februar 2027).
• Erasmus+: EU's udvekslingsprogram for bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende, med en varighed på 2 til 12 måneder pr. studiefase. Det dækker studieafgift på dit værtsuniversitet plus støtte til rejse og leveomkostninger; det månedlige beløb varierer fra land til land.

Studiejob

Danmark er et af de bedste lande i verden at arbejde i, med en meget lav arbejdsløshed, og det er almindeligt at have et job, mens du studerer. Danmarks fokus på praktiske færdigheder tilskynder dig til at få erfaring fra den virkelige verden, så ved siden af dit studie kan du finde arbejde alt fra en butik til noget inden for dit eget fag. Fordi studerende på arbejdsmarkedet er så almindelige, annoncerer mange danske virksomheder specifikt efter dem og tilbyder at samarbejde med en studerende om et afsluttende projekt, og det fører ofte til fast ansættelse.

EU- og EØS-studerende kan arbejde uden begrænsning. Studerende uden for EU kan arbejde 20 timer om ugen i semesteret og på fuld tid fra juni til august. Lønnen er typisk 130 til 250 kr. i timen (cirka 17 til 34 euro), med et gennemsnit på omkring 153 kr. i timen (cirka 21 euro); der er ingen lovbestemt mindsteløn, så lønnen fastsættes ved kollektiv overenskomst.